Project Description

Girlan Sauvignon Blanc ‘Flora’

Alto Adige/Südtirol

2013

Kellerei Girlan er trods det tysk-klingende navn formelt set pære-italiensk. I denne del af støvlelandet har mange et mindst lige så tæt forhold til den tyrolske kultursfære som til den italienske.

Regionen er berømmet for Italiens bedste hvidvine med en ‘kølig’ mineralsk profil og syrefriskhed, der skyldes, at de hede, flade dalbunde typisk huser almindelige landbrug og frugtavlere, mens vinstokkene tager over, når man bevæger sig lidt op ad bjergsiderne. Denne spektakulære kulisse giver druerne en fremragende soleksponering og ikke mindst kølige nætter, der holder på syren i druerne. Kooperativerne er en dominerende faktor i Alto Adige; ikke blot volumenmæssigt, men så sandelig også når målestokken hedder kvalitet.

Denne Sauvignon Blanc ‘Select Art Flora’ er husets topmodel og har taget sit navn fra kunstneren Paul Flora, der er manden bag den vidunderlige etiket.

Druerne hentes fra en lille håndfuld topmarker, hvor høsten foregår skånsomt og manuelt. Drueklaserne lægges i små kasser, så de når intakte frem til det nyrenoverede pumpefri ‘gravity flow’ vineri.

Sauvignon Blanc Flora gæres udelukkende på rustfri ståltanke med 8 lange måneders lagring på fingæren før omstikning. Malolaktisk gæring undlades.

Der er aromatisk dybde i denne vin, som man ellers kun finder i de nydeligste eksempler fra Loire. Aromatisk er vi i retning af citron, brændenælde, stikkelsbær med et strejf af grønt og solbær. Druerne er så aromatiske, at mineralerne kun bevæger sig sagte i baggrunden, men har man tålmodighed, så vil de stå tydeligere frem efter et par års lagring. Vinen har stor fylde, men er samtidig sprød og frisk.

Drik den derfor til smagsintense madretter – gerne med fokus på kontraster og syre-sødme.

DRUESORT:100 % Sauvignon Blanc
SERVERINGSTEMPERATUR:10-12 ºC.
HOLDBARHED: 2 år
GODT MED:smagsintense madretter

PRISER

1 kasse: Kr. 150,- pr. fl. /v. 6 fl. = Kr. 900,-


Gå til “bestilling” for køb af denne vin.
Levering: Som introduktion, leverer vi fragtfrit til postnr. 2300, 2770 og 2791.
For levering uden for disse postnumre, skal påregnes fragtomkostninger på kr. 50,- pr ordre.
Ved ordre over 18 flasker er der gratis levering.
Ring eller skriv for nærmere aftale

Alle priser er inkl. moms og afgifter