Project Description

Busby’s Mate Big Chunky Red

South Eastern Australia

2015

Australierne evner med deres sympatiske, ukrukkede stil at finde på maleriske navne, der på uhøjtidelig vis udtrykker vinmagerens personlighed men så sandelig også vinens.

Busby’s Mate er netop en vin, som appellerer bredt via sin fyldige, charmerende stil kombineret med en spændstig frugt. Man får med dette pletskud af en vin en kompleks duft- og smagsoplevelse, hvor friskheden er i behold, så smagsløgene ikke trættes efter det første glas. Den smager ganske enkelt af det, som vi godt kan lide; et glas mere!

Druerne hentes fra forskellige regioner i det sydvestlige Australien. Størstedelen af vinen udgøres af Ruby Cabernet, med et tilskud af Cabernet Sauvignon og Petit Verdot, der er med til at sikre balance og kompleksitet. Veldoseret fadlagring runder vinen af og byder til med lidt ristede nuancer i en vin, der ellers byder på skovbær, tranebær, jordbær samt et herligt krydret element af nålegran og kamfer. Smagen er fyldig med afbalanceret stoflighed og perfekt afrundet finish.
Busby’s Mate er en fremragende og betalbar all-round vin, der snildt kan serveres med en rød bøf og andet i samme vægtklasse, men via sin afrundede karakter er dette også en glimrende ’slubre-vin’.
DRUESORT:  Ruby Cabernet, Cabernet Sauvignon og Petit Verdot.
SERVERINGSTEMPERATUR: 16 – 18 ºC
HOLDBARHED: Op til 2 år
GODT MED: En rød bøf og andet i samme vægtklasse.

PRISER

1 kasse: Kr. 60,- pr. fl. /v. 6 fl. = Kr. 360,- ( tilbud i uge 18/2017 )


Gå til “bestilling” for køb af denne vin.
Levering: Vi leverer fragtfrit til postnr. 2300, 2770 og 2791.
For levering uden for disse postnumre, skal påregnes fragtomkostninger på kr. 50,- pr ordre.
Ved ordre over 18 flasker er der gratis levering.
Ring eller skriv for nærmere aftale

Alle priser er inkl. moms og afgifter