Project Description

7 Deadly Zins – Old Vine, Zinfandel

Lodi, Californien

2012

7 Deadly Zins er en Zinfandel med gashåndtaget i bund, overdådig, lækker og sexet. Her er morbær, mørke kirsebær og peber for fuld udblæsning.

Vi finder området Lodi (udtales Lohd-eye) øst for storbyen San Francisco tæt på floden Sacramento. Lodi er således placeret i det californiske vindistrikt Central Valley, et område der er præget af veldrænede jordbunde og et nærmest middelhavsagtigt klima. Området byder på kølig morgentåge og varme dagtimer med en masse soleksponering, hvilket er optimale forhold for Zinfandel-druen. De klimatiske forhold i området betyder, at druerne modner langsomt og dermed opnår høj intensitet, en flot intens farve og en dejlig frugtrig karakter.

De to brødre Michael og David Phillips nedstammer fra en familie af farmers, som har dyrket vindruer i området Lodi i Californien i snart et århundrede. I dag er familieforetagendet udvidet med 6. generation Kevin Phillips og Melissa Phillips Stroud. Familien viderefører traditionen med at producere vine af høj kvalitet med iøjnefaldende og unikke etiketter.

Michael David Winery driver landbrug med respekt for fremtidige generationer og har implementeret nogle af de mest progressive og bæredygtige landbrugsmetoder i Californien. Familien dyrker vin på 300 ha og fra og med 2011-årgangen er alle Lodi druer fra Michael David Winery certificerede bæredygtige.

“I seks generationer har vi lagt vores sjæl i at dyrke de fineste druer så alle helgener og syndere kan nyde The 7 Deadly Zins.”

Pressen: Årgang 2012 : Wine Enthusiast Editor’s Choice – 91 point
The Wine Advocate (Robert Parker) – 90 point
Unified Wine & Grape Symposium 2016 – Michael David Winery named Winery of the Year 2015

7 Deadly Zins 2012 er lavet på Zinfandel-druer iblandet en smule Petite Sirah. 2012 var en helt enestående årgang for området Lodi. Kvaliteten af druerne var langt over gennemsnit, og det perfekte vejr gav en fantastisk høst. Kun ganske lidt regn, men til gengæld masser af varme dage og kølige nætter i høstperioden gav én af de mest pålidelige årgange i mange år.

7 Deadly Zins 2012 er syndig og næsten uartig lækker. En fristelse fra første dråbe. Måske ligger det i den katolske skoles opdragelse af de to brødre Michael og David eller deres forkærlighed for attråværdige forførende vine. Michael og Davids flagskib er Old Vine Zinfandel, som stammer fra Lodi, hvor Zinfandel er den absolutte kongedrue.

Vinen er fyldig og overdådig og alligevel med en fin renhed og krydderi fra de 12 måneder på amerikanske egetræsfade.

DRUESORT: Zinfandel

SERVERINGSTEMPERATUR: 16-18 ºC
HOLDBARHED: 4 – 6 år
GODT MED: Nyd vinen til en lækker bøf, krydrede retter eller nyd den bare for sig selv, syndig og vanedannende.

PRISER

1 kasse: Kr. 110,- pr. fl. /v. 6 fl. = Kr. 660,-



Gå til “bestilling” for køb af denne vin.
Levering: Som introduktion, leverer vi fragtfrit til postnr. 2300, 2770 og 2791.
For levering uden for disse postnumre, skal påregnes fragtomkostninger på kr. 50,- pr ordre.
Ved ordre over 18 flasker er der gratis levering.
Ring eller skriv for nærmere aftale

Alle priser er inkl. moms og afgifter