Project Description

Santa Alicia Carménère Reserva

Maipo Vally

2013

Chilenske Santa Alicia blev grundlagt i 1954 og er beliggende i Pirque-området i den frodige Maipo-dals centrale del. Her dyrkes traditionelle ædle franske druesorter side om side med eksempelvis Carménère-druen i et fantastisk klima med mange solskinstimer og optimale modningsbetingelser. Vinstokkene kunstvandes med rent smeltevand fra Andesbjergenes sneklædte tinder, og behovet for sprøjtemidler er meget begrænset grundet et klima og en geografi, der favoriserer druerne og ikke skadedyr eller plantesygdomme.

Viña Santa Alicia er fast fokuseret på at levere kvalitetsvin. Al vin laves af husets egne druer, hvorved der opnås fuld kontrol over alle processer fra plante til flaske. Ansættelsen af David González (tidl. Concha&Toro) som vinansvarlig, har givet alle vine endnu et løft, hvilket i 2007 resulterede i titlen som ’Chilean Winery of the Year’ ved den meget anerkendte International Wine & Spirit Competition.
Vinen er lavet på Chiles nationaldrue, Carménère, som imidlertid oprindeligt stammer fra Bordeaux, hvor denne varmekrævende drue tabte kampen mod Phylloxera-lusen i slutningen af 1800-tallet. Siden blev den udplantet mange steder i Chile, hvor den fejlagtigt blev anset for en klon af Merlot-druen. Nu har Carménère-druen dog omsider – efter 1990’ernes dille med at DNA teste alt levende – fået sin egen status og står bag nogle af Chiles mest interessante vine i en mere urtepræget og krydret stil end for Merlots vedkommende men med samme bløde fylde.
Duft og smag har intense og tætte nuancer af mørke, modne bær, blommer, muld, kakao, ristede kaffebønner og den druekarakteristiske snert af grøn peber. Man finder glimrende længde og intensitet i den saftige og harmoniske eftersmag.
DRUESORT: 100 % Carménère.
SERVERINGSTEMPERATUR: 17 ºC
HOLDBARHED: Op til 3 år
GODT MED: Dette er en fyldig sag, der nok kan klare selv udfordrende stegeretter, men vinens struktur er blid og føjelig, så man også kan nyde vinen uden mad til.

PRISER

1 kasse: Kr. 65,- pr. fl. /v. 6 fl. = Kr. 390,-


Gå til “bestilling” for køb af denne vin.
Levering: Vi leverer fragtfrit til postnr. 2300, 2770 og 2791.
For levering uden for disse postnumre, skal påregnes fragtomkostninger på kr. 50,- pr ordre.
Ved ordre over 18 flasker er der gratis levering.
Ring eller skriv for nærmere aftale

Alle priser er inkl. moms og afgifter